Luk

Luk
Luk

Luk

L 145 Forslag til lov om ændring af straffeloven, våbenloven og lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v.

(Skærpelse af straffen for særlig grov vold og for besiddelse af knive og slagvåben, sikkerhedsmæssige krav til restaurationers indretning m.v.).

Af: Justitsminister Frank Jensen (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Beh sammen med L 144 og L 134.

Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer en skærpelse af straffen for de groveste tilfælde af vold og for besiddelse af ulovlige knive og slagvåben. Endvidere ændres lov om restaurations- og hotelvirksomhed således, at politiet får mulighed for at stille krav til den sikkerhedsmæssige indretning af bl.a. diskoteker og natrestauranter.

Ud over egentlige lovændringer indeholder loven en række initiativer til styrkelse af den opsøgende indsats og SSP-samarbejdet, og der skabes forudsætninger for, at de sikrede sociale afdelinger altid kan modtage stærkt kriminelt belastede unge, bl.a. ved etablering af en ny, særlig sikret afdeling.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med lovforslaget var en massiv og bred indsats mod volden. Hensigten var, at voldskriminalitet skulle tages i opløbet gennem en samlet, koordineret indsats over for den enkelte, og indsatsen skulle indeholde både sociale, præventive og straffende virkemidler.

Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF) mod 4 (EL).
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Helge Adam Møller (KF), Margrete Auken (SF), Bjørn Elmquist (RV), Tom Behnke (FP), Sonja Albrink (CD), Jette Gottlieb (EL) og Pia Kjærsgaard (DF)