Luk

Luk
Luk

Luk

L 183 Forslag til lov om ændring af lov om offentlige arkiver m.v.

(Yderligere åbenhed i arkivadgang m.v.).

Af: Kulturminister Ebbe Lundgaard ()
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Kulturudvalget (KUU).

Loven indebærer bl.a., at:

- Myndigheder skal bevare arkivalier, der er lagret på elektronisk medium, således at de kan afleveres til offentlige arkiver.

- Myndigheder, der skal aflevere arkivalier til Statens Arkiver, som hovedregel skal aflevere arkivalierne, inden de er 30 år gamle.

- Afgørelse i sager om ansøgning om adgang til arkivalier, der er over 30 år gamle, men som endnu ikke er afleveret til Statens Arkiver, træffes af den pågældende myndighed efter drøftelse med Statens Arkiver.

- En afleverende myndighed kan fastsætte en længere tilgængelighedsfrist end 30 år for enkelte dokumenter. Kun hvis særlige grunde taler herfor, kan myndigheden fastsætte en længere tilgængelighedsfrist for arkivenheder eller grupper af arkivenheder.

- Der fastsættes frister for varigheden af myndighedernes behandling af ansøgninger om arkivadgang.

Endelig indeholder loven en bestemmelse om, at forslag til revision af loven skal fremsættes senest i folketingsåret 2001-02.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at forslag til revision af arkivloven skulle fremsættes senest i folketingsåret 1996-97.

Forslaget tilsigtede primært at styrke en udvikling, der bl.a. indebar større åbenhed og en sikring af den bevarings- og kassationspolitik for offentlige arkiver, som blev igangsat med arkivloven af 1992.

Revisionsbestemmelsen var indført med henblik på en mulig nedsættelse af den almindelige tilgængelighedsfrist fra 30 år til 25 år.

Lovforslaget vedtaget med 115 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF); 3 (EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Bertel Haarder (V), Torben Rechendorff (KF), Margrete Auken (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Aage Brusgaard (FP), Keld Albrechtsen (EL) og Ole Donner (DF)