Luk

Luk
Luk

Luk

L 185 Forslag til lov om pligtaflevering af udgivne værker.

Af: Kulturminister Ebbe Lundgaard ()
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at der skal afleveres to eksemplarer af værker, der udgives i Danmark, til en pligtafleveringsinstitution. Pligten omfatter som hovedregel alle udgivne værker, uanset hvilket medium der er anvendt ved fremstillingen og spredningen. Elektronisk materiale, der udgives i databaser, og som ændres løbende, er dog ikke omfattet af pligten. Værkerne skal som hovedregel afleveres i den form, hvori de er udgivet.

Afleveringspligten påhviler den, der fremstiller færdige eksemplarer til udgivelse. Udgiveren afholder udgifterne til fremstilling af de to eksemplarer, der er omfattet af pligtafleveringen.

Kulturministeren får bemyndigelse til at træffe nærmere bestemmelser om de afleverede eksemplarers opbevaring på to geografisk forskellige lokaliteter.

Kulturministeren får endvidere bemyndigelse til at fastsætte nærmere bestemmelser om kassation af afleverede eksemplarer, som ikke skønnes bevaringsværdige af kulturelle eller forskningsmæssige grunde.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at hensigten med forslaget var en modernisering af grundlaget for pligtafleveringsordningen. På grund af den tekniske udvikling var der behov for at forny den gældende pligtafleveringslov fra 1927, som alene omfattede bogtrykt materiale.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 120 stemmer.
Partiernes ordførere
Poul Qvist Jørgensen (S), Bertel Haarder (V), Torben Rechendorff (KF), Margrete Auken (SF), Aage Brusgaard (FP) og Bent Hindrup Andersen (EL)