Luk

Luk
Luk

Luk

L 246 Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v., lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven.

(Partsbegreb og tavshedspligt i den finansielle sektor).

Samling: 1996-97
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Lovforslaget indeholdt bestemmelser, der skulle sikre, at Folketingets stående udvalg fik en større mulighed for at skaffe sig fortrolige oplysninger om pengeinstitutter m.v. Endvidere indeholdt lovforslaget bestemmelser om udvidelse af det gældende partsbegreb i den finansielle sektor.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgik det, at det siden indførelsen af den skærpede tavshedspligt i den finansielle sektor har været umuligt for Folketingets stående udvalg at skaffe sig oplysninger om pengeinstitutter som et led i den almindelige parlamentariske kontrol med forvaltningen. Endvidere fremgik det, at partsbegrebet i den finansielle sektor betød, at eksempelvis et pengeinstituts kunder ikke kunne få rettigheder, som følger af den almindelige forvaltningsret, og at forslagsstillerne opfattede de gældende regler som unødigt stramme.
Partiernes ordførere
Sonja Mikkelsen (S), Pia Larsen (V), Pernille Sams (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Ulla Solvang (RV), Kirsten Jacobsen (FP), Frank Aaen (EL) og Ole Donner (DF)