Luk

Luk
Luk

Luk

L 85 Forslag til lov om forbrugeraftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis.

Af: Justitsminister Bjørn Rømer Westh (S)
Samling: 1996-97
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven pålægger sælgeren en række forpligtelser over for forbrugeren i forbindelse med og forud for indgåelsen af timeshareandele. Endvidere indeholder loven regler om, at forbrugeren har fortrydelsesret, og endelig er der fastsat bestemmelser om brochurers og andet reklamemateriales indhold.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslagets formål var at styrke forbrugernes retsstilling ved indgåelse af aftaler, der giver brugsret til fast ejendom på timesharebasis. Lovforslaget havde endvidere til hensigt at gennemføre Rådets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 om beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på timesharebasis.

Lovforslaget vedtaget med 111 stemmer (S, V, KF, SF, RV, EL og CD) mod 6 (FP og DF).
Partiernes ordførere
Per Kaalund (S), Erling Oxdam (V), John Vinther (KF), Anne Baastrup (SF), Bjørn Elmquist (RV), Tom Behnke (FP), Frank Aaen (EL) og Poul Nødgaard (DF)