Luk

Luk
Luk

Luk

L 12 Forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift.

(Forhøjelse af pantebrevsstempel for ejerboliger og fritidshuse).

Af: Skatteminister Carsten Koch ()
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Ved loven forhøjes pantebrevsstemplet for ejerboliger. Pantebreve i ejerboliger stemples herefter med 5 pct. af det pantsikrede beløb.

Pantebreve, som stilles til sikkerhed ved køb af ejerbolig, er dog fritaget for den forhøjede afgift. Endvidere er pantebreve, der stilles til sikkerhed for lån i forbindelse med visse byggearbejder, fritaget.

Lovforslaget blev fremsat med henblik på at modvirke tendensen til yderligere vækst i det lånefinansierede forbrug. Det var alene lån i fast ejendom, der var omfattet af lovforslaget.

Skatteministeren fremsatte under behandlingen af lovforslaget ændringsforslag, således at pantebreve, der udstedes i forbindelse med separation og skilsmisse, ligeledes blev fritaget for den forhøjede afgift.

Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (S, SF, RV, EL og CD) mod 43 (V, KF, FP og DF).
Partiernes ordførere
Klaus Hækkerup (S), Erling Oxdam (V), Gitte Seeberg (KF), Kristen Touborg (SF), Kim Behnke (FP), Frank Aaen (EL), Sonja Albrink (CD) og Kristian Thulesen Dahl (DF)