Luk

Luk
Luk

Luk

L 150 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven, skattekontrolloven, investeringsfondsloven m.v.

(Efterbetaling af statslån, tilskud til bevaringsværdige bygninger, studierejselegater, ph.d.-studerende, godtgørelse fra hjemmeværnet, tilskud til iværksættere, investeringsfondsmidler samt konsekvensændringer m.v.).

Af: Skatteminister Carsten Koch ()
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indeholder følgende elementer:

- Hjemmel for fradragsret for efterbetalingsbeløb ved tilbagebetaling af statslån i henhold til statshusmandsloven m.v.

- Skattefrihed for tilskud til bevarelsesværdige bygninger.

- Skattefrihed for lån hos bygningsforbedringsudvalg.

- Satsen for studerendes skattefritagelse for legater ligestilles med satsen for lønmodtageres skattefri rejsegodtgørelse.

- Forlængelse af ph.d.-studerendes mulighed for at anvende særregler frem til år 2000.

- Opretholdelse af skattefriheden for godtgørelse udbetalt af hjemmeværnet.

- Det sikres, at iværksættere stilles på samme måde som efter ordningen med iværksætterklippekortet.

- Investeringsfondshenlæggelser kan anvendes til anskaffelse af og forlods afskrivning på immaterielle aktiver, herunder goodwill.

Det fremgik af bemærkningerne, at formålet med lovforslaget bl.a. var at liberalisere de gældende regler til gunst for erhvervslivet.

Med vedtagelsen af et ændringsforslag blev ph.d.-studerendes mulighed for at anvende særregler forlænget frem til år 2001.

Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (S, V, KF, SF, RV, FP, CD og DF); 4 (EL) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Erling Oxdam (V), Flemming Hansen (KF), Jes Lunde (SF), Elisabeth Arnold (RV), Kim Behnke (FP), Frank Aaen (EL), Sonja Albrink (CD) og Ole Donner (DF)