Luk

Luk
Luk

Luk

L 183 Forslag til lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

(Placeringsregler, tavshedspligt, partsbegreb m.v.).

Af: Økonomiminister Marianne Jelved (RV)
Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Lovforslaget indebar, at der i lov om firmapensionskasser blev indsat udtrykkelige regler om tavshedspligt og partsbegreb, og der blev i forbindelse hermed foretaget en præcisering af reglerne om Finanstilsynets videregivelse af fortrolige oplysninger samt en præcisering og udvidelse af partsbegrebet.

Endvidere skete der en harmonisering af placeringsreglerne for firmapensionskasser i forhold til reglerne for livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, LD og ATP, og LD og ATP fik adgang til placering af midler i specialforeninger.

Af bemærkningerne fremgik det, at lovforslaget bl.a. var en opfølgning af advokat, dr.jur. Jan Schans Christensens »Eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning« (september 1996).

Lovforslaget blev fremsat sammen med L 181, L 182 og L 184. Forslagene nåede ikke til 1. behandling inden udskrivelsen af valg.