Luk

Luk
Luk

Luk

L 49 Forslag til lov om Kulturministeriets Udviklingsfond.

Af: Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3.beh.

Der oprettes en ny fond, der skal sikre en aktiv udvikling af dansk kunst- og kulturliv ved at støtte og iværksætte nyskabende eller tværgående initiativer på landsdækkende, regionalt eller lokalt niveau.

Fonden yder tilskud efter ansøgning og iværksætter selv initiativer. Det vil normalt være en betingelse for at få tilskud, at der sker en medfinansiering fra ikkestatslig side.

Lovforslaget var en genfremsættelse med mindre ændringer af lovforslag nr. L 93 (1. samling).

Hensigten med lovforslaget om at lade Kulturministeriets Udviklingsfond afløse Kulturfonden var at koncentrere den kulturpolitiske indsats på færre, men banebrydende projekter af høj kvalitet, at kunne yde tilskud til projekter, der faldt uden for de eksisterende støtteordninger, og at kunne påtage sig en opsøgende og igangsættende virksomhed.

Lovforslaget vedtaget med 67 stemmer (S, SF, CD, RV og EL) mod 45 (V, KF, DF, FP og KRF).
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Jens Rohde (V), Brian Mikkelsen (KF), Aase D. Madsen (DF), Ole Sohn (SF), Henrik Svane (RV), Keld Albrechtsen (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FP)