Luk

Luk
Luk

Luk

L 90 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v.

(Vægtbaseret emballageafgift).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1997-98 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Med loven gøres emballageafgiften vægtbaseret.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at det var en udmøntning af en aftale mellem regeringen, CD, SF og Jacob Haugaard i forbindelse med finanlovforhandlingerne i december 1997.

De foreslåede ændringer gav mulighed for at indhøste tekniske og miljømæssige erfaringer med afgiftens virkninger inden for et mindre område og efterfølgende mulighed for at justere afgiften, inden den blev udbredt til flere eller andre varegrupper.

Lovforslaget fik sin endelige udformning efter vedtagelsen af en række ændringsforslag.

Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer (S, SF, CD og RV) mod 50 (V, KF, DF, EL og FP); 2 (KRF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Hugo Sørensen (S), Mariann Fischer Boel (V), Brian Mikkelsen (KF), Klaus Kjær (DF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Søren Kolstrup (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FP)