Luk

Luk
Luk

Luk

B 132 Forslag til folketingsbeslutning om anbringelse af personer til afrusning.

Af: Søren Søndergaard (EL) og Frank Aaen (EL)
Samling: 1998-99
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremlægge en plan for, hvorledes detentionsanbringelse i videst muligt omfang afskaffes og erstattes af afrusning i hospitalsregi eller på institutioner, hvor man har forstand på afrusning og kan skønne, om den berusede er motiveret for behandling.

Det fremgik af bemærkningerne, at hospitalsafrusning er mere egnet end detentionsanbringelse til at motivere patienter med alkoholproblemer til at gå i gang med behandling for deres alkoholproblemer. Endvidere var det forslagsstillernes opfattelse, at der er mennesker, som drikker sig så sanseløst berusede, at de bør være under overvågning af sundhedsfagligt personale, mens de afruses.
Partiernes ordførere
Holger Graversen (S), Jørgen Winther (V), Bendt Bendtsen (KF), Anne Baastrup (SF), Birthe Skaarup (DF), Annie Lunde Hansen (CD), Søren Søndergaard (EL), Tove Videbæk (KrF) og Tom Behnke (FP)