Luk

Luk
Luk

Luk

F 33 Hvad er regeringens holdning til de ideer og forslag, der er indeholdt i Betænkning om Billedkunst, som et udvalg under Kulturministeriet offentliggjorde i september 1998, og hvordan forholder regeringen sig til udvalgets forslag om en egentlig billedkunstlov?

Af: Ole Sohn (SF), Margrete Auken (SF) og Jes Lunde (SF)
Til: Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Samling: 1998-99
Status: Foretaget
Under forhandlingerne fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 51. Af Søren Hansen (S), Ole Sohn (SF), Peter Duetoft (CD) og Henrik Svane (RV).

Fremsat ............... FF 4838
Vedtaget ............... FF 4851

V 52. Af Søren Søndergaard (EL).

Fremsat ............... FF 4837
Bortfaldet ............. FF 4851

Fuld tekst:

V 51. Af Søren Hansen (S), Ole Sohn (SF), Peter Duetoft (CD) og Henrik Svane (RV):

»Med henblik på at fremme dansk billedkunst opfordres regeringen til:

- at hæve rammen for kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri fra 1 til 1,2 procent, idet der samtidig skal finde en koordinering sted med hensyn til overvejelserne over de øvrige forslag, som Udvalget om »Kunsten ud i det offentlige rum« ventes at afgive,

- at undersøge muligheden for at indføre en adgang til at lade kunstnerisk udsmykning - inden for de samme rammer, som der gælder for det statslige byggeri - indgå i de afskrivningsberettigede udgifter ved nybyggeri samt om- og tilbygninger i bygninger, der benyttes erhvervsmæssigt,

- at iværksætte forsøg med oprettelse af regionale billedkunstråd, eventuelt som led i opfølgning af de regionale kulturforsøg.«

V 52. Af Søren Søndergaard (EL):

»Folketinget opfordrer regeringen til på baggrund af billedkunstudvalgets betænkning at fremkomme med et forslag til en billedkunstlov, herunder at sikre:

- etablering af et centralt og regionalt billedkunstråd,

- indførelse af visningsafgift og honorering af kunstnere ved udstillinger.

Folketinget opfordrer endvidere regeringen til at sikre, at rammen for kunstudsmykninger ved offentligt byggeri opfyldes, og at denne ordning udvides med 0,2 pct.«

Afstemning:

V 51 vedtaget med 92 stemmer (S, V, KF, SF, CD og RV) mod 19 (DF, EL, FP og KRF).

V 52 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Ester Larsen (V), Brian Mikkelsen (KF), Ole Sohn (SF), Aase D. Madsen (DF), Henrik Svane (RV), Peter Duetoft (CD), Christian Jensen (FP) og Tove Videbæk (KrF)