Luk

Luk
Luk

Luk

L 169 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og andre love.

(Aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Titiel ændret 22/-1999 fra: Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven og lov om en arbejds- markedsfond. (Aktiekøberetter i koncernforhold og medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber).

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven ændrer aktiekøberetterne i koncernforhold og reglerne vedrørende medarbejderaktier til ansatte i udenlandske selskaber.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at dets hovedformål var at skabe klarere regler om aktiekøberetter til gavn for erhvervslivet og samtidig neutralisere en utilsigtet begunstigelse af udbetaling af vederlag til de ansatte i form af køberetter til aktier. Endelig skulle
lovforslaget sikre beskatning af ansattes fortjeneste på tildelte køberetter.

Lovforslaget var, for så vidt angår ændringerne vedrørende køberetter til aktier, i det store og hele en genfremsættelse af lovforslag nr. L 190 fra folketingsåret 1997-98 (1. samling), jf. omtalen i Årbog & Registre 1997-98 side 172.

Lovforslaget vedtaget med 95 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, FP og KRF) mod 3 (EL); 9 (SF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Kristian Jensen (V), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Klaus Kjær (DF), Henrik Svane (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FP)