Luk

Luk
Luk

Luk

L 209 Forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven og boafgiftsloven samt om ophævelse af lov om afgift ved førstegangsoverdragelse af visse ejerlejligheder.

(Ophævelse af stempelafgift på livsfor- sikringsdokumenter, forhøjelse af skadesforsikringsstempel m.v. samt konsekvensændringer som følge af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Titel ændret 21/-1999 fra: Forslag til lov om ændring af lov om stempelafgift, retsafgiftsloven, skattestyrelsesloven samt ophævelse af lov om afgift ved førstegangs- overdragelse af visse ejerlejligheder. (Ophævelse af stempelafgift på livsforsikringsdokumen- ter, forhøjelse af skadesforsikringsstempel m.v. samt konsekvensændringer som følge af lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder).

Beh sammen: L 208 og L 209.

Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven gennemføres en række ændringer af stempelafgiftsloven og andre love, som skal ses i sammenhæng med den ny lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. Loven medfører i det væsentligste, at
- stempelafgiften på hele låneområdet ophæves,
- stempelafgiften på livsforsikringer ophæves,
- garanti- og kautionsforsikringer fritages for afgift,
- al stempelafgift uden for forsikringsområdet afløses af lov om afgift ved tinglysning og registrering af panterettigheder m.v.

Der henvises til omtalen under L 208.

Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, EL, FP og KRF) mod 9 (DF).
Partiernes ordførere
Frode Sørensen (S), Kristian Jensen (V), Gitte Seeberg (KF), Aage Frandsen (SF), Klaus Kjær (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FP)