Luk

Luk
Luk

Luk

L 214 Forslag til lov om ændring af forskellige energiafgiftslove, lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

(Forhøjelse af olieafgiften og nedsættelse af afgiftssatserne for dieseldrevne biler m.v.).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven forhøjer afgifterne på dieselbrændstof. Loven indebærer endvidere, at dieselafgiften differentieres efter svovlindhold, og at registreringsafgiftsreglerne vedrørende køretøjer, der medbringes fra Færøerne og Grønland, ændres.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at forslaget blev fremsat i stedet for lovforslag nr. L 52, som blev trukket tilbage af skatteministeren, fordi det blev vurderet, at de ændringsforslag, der skulle fremsættes til lovforslag nr. L 52, ville ændre lovforslagets identitet så meget, at de i stedet burde indgå i et nyt lovforslag og dermed undergives tre behandlinger i Folketinget. Det fremgik endvidere, at lovforslaget var et led i aftalen fra foråret 1998 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om pinsepakken.

Lovforslaget vedtaget med 54 stemmer (S, SF, RV og EL) mod 53 (V, KF, DF, CD, FP og KRF).
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Mariann Fischer Boel (V), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Klaus Kjær (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Christian Jensen (FP) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)