Luk

Luk
Luk

Luk

L 244 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og lov om afgift af svovl.

(Sikring af hjemmel til fritagelse af brændsel til elproduktion efter elliberaliseringen).

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh henvist til fornyet beh i Skatteudvalget (SAU).

Loven sikrer fortsat hjemmel til afgiftsfritagelse af brændsel til elproduktion efter gennemførelsen af elliberaliseringen.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at det var et led i tilpasningen af den danske afgiftsstruktur på energiområdet til de nye liberaliserede forhold på elmarkedet og skulle ses i sammenhæng med de af miljø- og energiministeren fremsatte lovforslag på dette område. Der henvises til omtalen af L 234, L 235, L 236, L 237 og L 238.

Liberaliseringen af elmarkedet medførte, at den gældende hjemmel til fritagelse for afgift af brændsel henregnet til produktion af elektricitet på kraftvarmeværker ikke længere havde mening, og at det derfor var nødvendigt at sikre den gældende fritagelse. I modsat fald skulle der opkræves afgift af både den forbrugte elektricitet og af brændslerne til fremstilling af elektricitet.

Det fremgik endvidere, at regeringen i næste folketingssamling ville søge tilslutning til at fremsætte et forslag om et sammenhængende og fremtidsrettet afgiftssystem for kraftvarmeværkerne.

Lovforslaget vedtaget med 45 stemmer (S, RV og FP) mod 3 (EL); 62 (V, KF, SF, DF, CD og KRF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Peter Hansen-Nord (V), Frank Dahlgaard (KF), Aage Frandsen (SF), Klaus Kjær (DF), Morten Helveg Petersen (RV), Søren Kolstrup (EL), Kim Behnke (FP) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)