Efter 1. beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven lovfæstes et særligt periodiseringsprincip for penge- og realkreditinstitutter til at foretage skattemæssige fradrag for regnskabsmæssige hensættelser til tab på udlån m.v. Kredsen af institutter, som omfattes af det særlige periodiseringsprincip, begrænses med loven til institutter, som i snæver forstand driver udlånsvirksomhed, ligesom fradraget for hensættelserne bliver obligatorisk for de omfattede institutter. Loven indfører endvidere det obligatoriske hensættelsesprincip for ekstraordinære store
likvidationshensættelser i forbindelse med nødlidende pengeinstitutter. Loven gennemfører tillige en række administrative ændringer vedrørende bl.a. tilsyns- og kontrolmyndighederne.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at forslaget i vidt omfang var en kodificering af gældende praksis som udtrykt i Ligningsrådets anvisninger. Lovforslagets formål var at afklare den usikkerhed, som har hersket om, hvorvidt Ligningsrådets anvisninger har haft det fornødne klare hjemmelsgrundlag, ligesom formålet med det obligatoriske hensættelsesprincip var at hindre
spekulationsmuligheder. Ændringerne vedrørende nødlidende institutter havde til formål at sikre, at det skattemæssige fradrag blev placeret i det institut, hvor tabet var opstået.

Lovforslaget vedtaget med 104 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, FP og KRF) mod 3 (EL); 9 (SF) stemte hverken for eller imod.