Luk

Luk
Luk

Luk

L 80 Forslag til økologilov.

Af: Fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S)
Samling: 1998-99
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Med loven udskilles de bestemmelser i strukturloven (lov nr. 479 af 12. juni 1996 om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.), der retter sig mod den økologiske produktion, i en særskilt rammelov.

Det fremgik af bemærkningerne, at baggrunden for at fremsætte forslaget var den stigende interesse for produktion og salg af økologiske landbrugs- og fiskeriprodukter og det forhold, at al fødevarelovgivning var blevet samlet i én lov, fødevareloven (lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.).

Det fremgik endvidere, at lovforslaget indeholdt regler og øvrige foranstaltninger, der var nødvendige for anvendelse af EU's forordninger og gennemførelse af EU-direktiver vedrørende økologiske produktionsmetoder m.v., og at udmøntningen af bemyndigelserne i lovforslaget i en række tilfælde kunne nødvendiggøre underretning af EU-Kommissionen.

Lovforslaget fik sin endelige udformning gennem vedtagelse af ændringsforslag fra fødevareministeren om indsættelse af en formålsparagraf og om sammensætningen af Det Økologiske Fødevareråd.

Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL og KRF) mod 2 (FP).
Partiernes ordførere
Margot Torp (S), Christian Mejdahl (V), Lene Espersen (KF), Kristen Touborg (SF), Christian H. Hansen (DF), Vibeke Peschardt (RV), Annie Lunde Hansen (CD), Søren Kolstrup (EL), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Mogens Nørgård (KrF)