Luk

Luk
Luk

Luk

B 50 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992.

Af: Udenrigsminister Niels Helveg Petersen (RV)
Samling: 1999-00
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Efter 1.beh henvist til Udenrigsudvalget (URU).

Ved folketingsbeslutningen meddeler Folketinget sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne ratificerer den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog af 5. november 1992.

Pagten omfatter for Danmarks vedkommende det færøske og det grønlandske sprog samt, for så vidt det angår det tyske mindretal i Sønderjylland, det tyske sprog.

Ifølge bemærkningerne til beslutningsforslaget var baggrunden for pagten en stigende bekymring blandt Europarådets medlemslande over situationen for de mange mindretalssprog og regionale sprog i Europa.

Beslutningsforslaget vedtaget enstemmigt med 111 stemmer.
Partiernes ordførere
Jacob Buksti (S), Hanne Severinsen (V), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Inga-Britt Olsen (SF), Jørgen Estrup (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)