Luk

Luk
Luk

Luk

F 15 Hvad kan regeringen oplyse om udviklingen i grænsehandelen samt regeringens plan for at fa de danske afgifter på øl, vin, spiritus og tobak tilnærmet EU-niveau?

Til: Økonomiminister Marianne Jelved (RV) Skatteminister og Ole Stavad (S)
Samling: 1999-00
Status: Foretaget
Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 17. Af Kim Behnke (FRI), Charlotte Antonsen (V), Flemming Hansen (KF) og Klaus Kjær (DF).

Fremsat .............. FF 1125
Forkastet .............. FF 1157

V 18. Af Aage Frandsen (SF).

Fremsat .............. FF 1127
Forkastet .............. FF 1157

Fuld tekst:

V 17. Af Kim Behnke (FRI), Charlotte Antonsen (V), Flemming Hansen (KF) og Klaus Kjær (DF):

»Folketinget pålægger regeringen at gennemføre en udredning af omfanget og konsekvenserne af den nuværende og forventede stigende grænsehandel.

På baggrund af udredningen pålægges regeringen at fremlægge en handlingsplan til forhandling i Folketinget. Handlingsplanen skal senest fremlægges 1. oktober 2000 og indeholde regeringens forslag til en tilpasning af de danske skatter og afgifter, således at grænsehandelen begrænses.«

V 18. Af Aage Frandsen (SF):

»Folketinget konstaterer, at en stigende internationalisering og EU's krav om øget harmonisering har ført til konkurrence landene imellem om lavere selskabsskatter, samtidig med at det eksisterende skatte- og afgiftssystem kommer under pres.

På denne baggrund opfordres regeringen til

- på den kommende EU-regeringskonference at tage spørgsmålet op om at fastlægge minimumssatser for selskabsskatten og miljø- og sundhedsafgifter, samtidig med at indkomstskattesystemet fastholdes som et nationalt anliggende, og

- over for Folketinget inden 1. oktober 2000 at fremlægge en vurdering af, i hvilket omfang eksisterende skatter og afgifter skal justeres med den konsekvens, at andre skatter og afgifter må forhøjes, eller nye skatter og afgifter må indføres, for at velfærdssamfundet kan opretholdes.«

Afstemning:

V 17 forkastet, idet 47 (V, KF, DF, CD og FRI) stemte for, 48 (S, SF, RV, EL og KRF) imod.

V 18 forkastet, idet 7 (SF) stemte for, 90 (S, V, KF, DF, CD, RV, EL, KRF og FRI) imod.
Partiernes ordførere
Jens Peter Vernersen (S), Charlotte Antonsen (V), Klaus Kjær (DF), Flemming Hansen (KF), Aage Frandsen (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Sonja Albrink (CD), Keld Albrechtsen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FRI)