Luk

Luk
Luk

Luk

L 12 Forslag til lov om ændring af lov om foderstoffer.

(Indberetning om køb og salg af tilsætningsstoffer, indgriben mod sundhedsfarlige foderstoffer m.m.).

Af: Fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven ændres lov om foderstoffer således, at der skabes hjemmel til at fastsætte regler om afgivelse af oplysninger til et centralt register (Vetstat) i forbindelse med køb og salg af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr, og at indberette disse oplysninger til myndighederne. Endvidere skabes der hjemmel til, at der kan gribes ind med forbud mod salg og anvendelse af et parti foderstoffer, når der er begrundet formodning om, at foderstofferne kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.

Derudover ændres reglerne for renter og gebyrer samt bøder.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget skulle ses som led i regeringens målsætning om at sikre forbrugerne sunde og rene fødevarer.

Lovforslaget skulle ses i nær sammenhæng med L 11. Der henvises til omtalen af dette forslag.

Lovforslaget fik sin endelige udformning ved vedtagelse af et ændringsforslag fra SF om nedsættelse af de foreslåede rykkergebyrer fra 200 kr. til 50 kr.

Lovforslaget vedtaget med 105 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL, KRF og Frank Dahlgaard (UP)) mod 3 (FRI).
Partiernes ordførere
Hugo Sørensen (S), Peter Hansen-Nord (V), Egil Møller (DF), Henning Grove (KF), Kristen Touborg (SF), Vibeke Peschardt (RV), Annie Lunde Hansen (CD), Frank Aaen (EL), Ole M. Nielsen (KrF), Thorkild B. Fransgaard (FP) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)