Luk

Luk
Luk

Luk

L 163 Forslag til lov om Københavns Havn A/S.

Af: Trafikminister Sonja Mikkelsen (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Trafikudvalget (TRU).

Det væsentligste element i loven er omdannelsen af den tidligere institution Københavns Havn til et nyt statsligt aktieselskab Københavns Havn A/S. Ved omdannelsen skal selskabet erlægge et stiftertilgodehavende til staten på 750 mio. kr. i år 2000 og 250 mio. kr. årligt i perioden 2001-2004.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget ønskede regeringen som et led i forberedelserne til den nye Øresundsregion at omdanne Københavns Havn til et statsligt aktieselskab, fordi en sådan omdannelse bl.a. ville give mulighed for et samarbejde med Malmö Hamn.

Ved 2. behandling blev der vedtaget to ændringsforslag, hvis vigtigste formål ifølge betænkningen var at sikre, at den nuværende bestyrelse for Københavns Havn kunne fortsætte i det nye selskab, indtil den af Københavns Havn anlagte retssag mod Trafikministeriet var afsluttet.

Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer (S, SF, RV og EL) mod 50 (V, KF, DF, CD, KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)).
Partiernes ordførere
Poul Andersen (S), Gitte Lillelund Bech (V), Ole Donner (DF), Kaj Ikast (KF), Ole Sohn (SF), Vibeke Peschardt (RV), Arne Melchior (CD), Søren Kolstrup (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)