Luk

Luk
Luk

Luk

L 240 Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning.

(Ophævelse af bestemmelser om naturgas, ændrede prisbestemmelser, Energitilsynet og ændrede klagebestemmelser).

Af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven ændrer lov om varmeforsyning på følgende hovedpunkter:

- Bestemmelserne om fastsættelse af priser for levering af opvarmet vand, damp eller gas fra kollektive varmeforsyningsanlæg m.v. ændres.

- Bestemmelsen om naturgasforsyning udgår.

- Solvarmeanlæg omfattes af loven.

- Klagebestemmelserne ændres.

Regeringen indgik den 22. marts 2000 en aftale med V, KF, SF, CD og KRF om reformopfølgning på energiområdet. Der henvises til omtalen under L 239.

Lovforslaget udmøntede de dele af aftalen, der vedrørte varmeforsyningsloven. Det fremgik, at et hovedformål var at sikre varmeforbrugernes interesser både med hensyn til pris og kvalitet af de ydelser, de modtog fra de kollektive varmeforsyningsanlæg m.v.

Lovforslaget vedtaget med 99 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Martin Glerup (S), Helga Moos (V), Aase D. Madsen (DF), Gitte Seeberg (KF), Anni Svanholt (SF), Dorit Myltoft (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Søren Kolstrup (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FRI)