Luk

Luk
Luk

Luk

L 241 Forslag til lov om fremme af besparelser i energiforbruget.

Af: Miljø- og energiminister Svend Auken (S)
Samling: 1999-00
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Det Energipolitiske Udvalg (EPU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven fastlægger regler for effektivisering og reduktion af energianvendelsen i produkter, anlæg, processer og bygninger for at fremme energibesparelser hos forbrugerne i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at baggrunden for forslaget bl.a. var de internationale forpligtelser, Danmark havde påtaget sig i forhold til FN's Klimapanel og EU om reduktion af udslippet af klimagasser.

Lovforslaget var en del af udmøntningen af en politisk aftale af 3. marts 1999 om en lovreform for elsektoren suppleret med en aftale af 22. marts 2000 mellem regeringen og V, KF, SF, CD og KRF. Der henvises til omtalen under L 239.

Lovforslaget vedtaget med 92 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, KRF, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) mod 11 (DF og EL).
Partiernes ordførere
Margot Torp (S), Helga Moos (V), Aase D. Madsen (DF), Gitte Seeberg (KF), Anni Svanholt (SF), Dorit Myltoft (RV), Ebbe Kalnæs (CD), Søren Kolstrup (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FRI)