Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Erhvervsudvalget (ERU).

3.beh afbrudt og forsl henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Loven fastsætter specifikke betingelser for patentering af bioteknologiske opfindelser.

Loven forbyder patentering af det menneskelige legeme, men tillader patentering af dele af det menneskelige legeme, herunder gener, såfremt disse er isloleret fra legemet eller er fremstillet på anden måde via en teknisk fremgangsmåde og i øvrigt opfylder de såkaldte patenterbarhedsbetingelser (opfindelsen skal være en nyhed, adskille sig væsentligt fra andre opfindelser samt være industrielt anvendelig). Opfindelsen må heller ikke stride imod offentlig orden og sædelighed.

På dyreområdet fremgår det af loven, at det er muligt at opnå patent på dyr, dog således at dyrearter og dyreracer stadig ikke kan patenteres.

Lovforslaget havde til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/44/EF om retlig beskyttelse af bioteknologiske opfindelser.

Ifølge lovforslagets bemærkninger var der i hovedsagen tale om præciseringer af den hidtil gældende retstilstand på området bortset fra dyreområdet, hvor praksis i Danmark hidtil har været, at der ikke meddeles patent på dyr.

Som led i lovforslagets behandling gav ministeren på opfordring af et flertal i udvalget tilsagn om, at der om 3 år skulle udarbejdes en redegørelse for udviklingen i patentpraksis i Danmark på baggrund af de etiske spørgsmål, som EF-direktivet/lovforslaget ville rejse.

Et flertal i udvalget tilkendegav i tillægsbetænkningen desuden, at det lagde vægt på kravet om informeret samtykke fra patienter, hvis væv eller lignende blev brugt som grundlag for en ansøgning om patentering af en bioteknologisk opfindelse (f.eks. et gen). Dette samtykke skulle være skriftligt.

Lovforslaget vedtaget med 90 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, FRI og Frank Dahlgaard (UP)) mod 14 (SF, EL og KRF).