Luk

Luk
Luk

Luk

B 135 Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af det dobbelte personfradrag for efterlevende ægtefælle.

Samling: 2000-01
Status: 2. behandlet/Forkastet
Beh sammen: B 133, B 134 og B 135.

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at genindføre det dobbelte personfradrag for efterlevende ægtefælle.

Det fremgik af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at baggrunden for forslaget var en lovændring, der blev gennemført i forbindelse med aftalerne om finansloven for 2000, og som bl.a. indebar, at reglerne om tildeling af dobbelt personfradrag i dødsåret for den efterlevende ægtefælle blev ophævet. Der henvises til L 118 fra folketingsåret 1999-2000, jf. omtalen i Årbog & Registre 1999-2000 side 142.

Det fremgik endvidere, at det var forslagsstillernes opfattelse, at der også skulle foretages en tilbageførelse af andre ændringer i reglerne vedrørende dødsfald, som blev gennemført i forbindelse med aftalerne om finansloven for 2000. Forslaget skulle således ses i sammenhæng med B 133 og B 134, jf. omtalen ovenfor.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 45 (V, KF, DF, KRF, Mogens Andreasen (UP) og Kim Behnke (UP)) stemte for, 57 (S, SF, CD, RV og EL) imod.
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Frank Dahlgaard (UFG), Erik Larsen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Aase D. Madsen (DF), Annie Lunde Hansen (CD), Børge Klit Johansen (KrF) og Frank Aaen (EL)