Luk

Luk
Luk

Luk

B 192 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod våbentransporter.

Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at tage initiativ til en lovændring, der skulle gøre det ulovligt for danske skibe at transportere våben fra tredjelande til krigsområder.

Forslagsstillerne henviste i bemærkningerne til det allerede gældende forbud mod våbeneksport fra Danmark til et krigsområde. Med samme argumentation mente forslagsstillerne, at Danmark heller ikke skulle bidrage til krigsførende nationers forsyning med våben, ved at danske skibe transporterede våben til områderne.

Beslutningsforslaget var med enkelte ændringer i bemærkningerne identisk med en vedtagen folketingsbeslutning fra folketingsåret 1986-87. Der henvises til omtalen af beslutningsforslag nr. B 80 fra folketingsåret 1986-87 (dengang fremsat af medlemmer af Socialdemokratiet) i Årbog & Registre 1986-87 side 246.
Partiernes ordførere
Per Kaalund (S), Henriette Kjær (KF), Jørn Jespersen (SF), Aase D. Madsen (DF), Ebbe Kalnæs (CD), Ole M. Nielsen (KrF) og Søren Søndergaard (EL)