Luk

Luk
Luk

Luk

B 34 Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et dansk fiskeriregister.

Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Efter 1.beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Beslutningsforslaget pålagde regeringen at fremsætte lovforslag om etablering af et fiskeriregister i stil med Dansk Internationalt Skibsregister samt om ændring af skattelovgivningen, således at ansatte på danske fiskerfartøjer fik den samlede indkomstskat nedsat med et beløb, der forholdsmæssigt faldt på den lønindkomst, som var indtjent om bord på skibe, der er registreret i skibsregisteret.

Forslagsstillerne fandt, at fiskerierhvervet var præget af en hård konkurrencesituation med høje omkostninger og lav indtjening, og at fiskerierhvervet trængte til en håndsrækning. Forslagsstillerne fandt, at dette kunne ske ved oprettelse af et fiskeriregister for ansatte på danske fiskerfartøjer og ved ændring af skattelovgivningen, således at fiskernes indkomstskat blev nedsat.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Jens Kirk (V), Henning Grove (KF), Elisabeth Arnold (RV), Christian H. Hansen (DF), Annie Lunde Hansen (CD) og Jann Sjursen (KrF)