Luk

Luk
Luk

Luk

F 19 Hvad kan ministrene oplyse om konsekvenserne af den praktiske gennemførelse af Schengenreglerne i Norden, herunder om konsekvenserne for den nordiske pasfrihed og om planerne om at indføre statslige id-kort i nordiske lande?

Af: Keld Albrechtsen (EL) og Jette Gottlieb (EL)
Til: Indenrigsminister Karen Jespersen (S) Justitsminister og Frank Jensen (S)
Samling: 2000-01
Status: Foretaget
Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 51. Af Keld Albrechtsen (EL).

Fremsat .............. FF 4153
Forkastet .............. FF 4183

V 52. Af Knud Erik Hansen (SF).

Fremsat .............. FF 4166
Forkastet .............. FF 4183

V 53. Kristian Thulesen Dahl (DF).

Fremsat .............. FF 4169
Forkastet .............. FF 4183

Fuld tekst:

V 51. Af Keld Albrechtsen (EL):

»Folketinget opfordrer regeringen til at udsætte den praktiske iværksættelse af Schengenreglerne i Danmark, indtil domstolene endeligt har afgjort retssagen om Schengenkonventionens forhold til grundloven, og indtil det er sikret

— at alle danskere kan rejse i Norden med sygesikringsbeviset som gyldig legitimation,

— at Danmark ikke tvinges til at afvise personer ved grænsen, alene fordi de er erklæret uønskede i et andet Schengenland,

— at personer med dansk pas ikke registreres i Schengeninformationssystemet, alene fordi de har mistet deres pas, eller alene på grund af lovlig politisk aktivitet,

— at der indføres ordentlig kontrol med Schengeninformationssystemet og sikkerhed for, at alle lande overholder reglerne, herunder reglerne om sletning

— at personer, der retmæssigt opholder sig i Danmark, ikke udsættes for paskontrol i områder tæt ved de danske grænser, samt

— at der skabes sikkerhed for, at der ikke kan ske misbrug af oplysninger som følge af det store antal SIS-terminaler, herunder de mobile terminaler.«

V 52. Af Knud Erik Hansen (SF):

»Folketinget opfordrer regeringen til

— at sikre, at Schengenreglerne mindst muligt forringer den nordiske pasunion,

— at sikre, at Schengeninformationssystemet fungerer med tilstrækkelig retssikkerhed, og herunder at man ikke som dansk statsborger kan registreres på grund af lovlig politisk aktivitet,

— at fremme en asylpolitik i Europa, der sikrer asylansøgere minimumsrettigheder i alle Europas lande og

— at arbejde for, at ansøgerlandene får overgangsordninger, der sikrer, at samarbejdet med nabolandene kan fortsætte på det hidtidige niveau.«

V 53. Af Kristian Thulesen Dahl (DF):

»Idet Folketinget konstaterer, at der er en lang række problemer ved at afskaffe grænsekontrollen, pålægges regeringen at udskyde tiltrædelsen af denne del af Schengenaftalen på ubestemt tid.«

Afstemning:

V 51 forkastet, idet 9 (DF og EL) stemte for, 86 (S, V, KF, CD, RV, KRF, FRI og Mogens Andreasen (UP)) imod; 8 (SF) stemte hverken for eller imod.

V 52 forkastet, idet 10 (SF og KRF) stemte for, 90 (S, V, KF, DF, CD, RV, FRI og Mogens Andreasen (UP)) imod; 3 (EL) stemte hverken for eller imod.

V 53 forkastet, idet 9 (DF, FRI og Mogens Andreasen (UP)) stemte for, 90 (S, V, KF, SF, CD, RV, EL og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Per Kaalund (S), Birthe Rønn Hornbech (V), Helge Adam Møller (KF), Knud Erik Hansen (SF), Elisabeth Arnold (RV), Kristian Thulesen Dahl (DF), Sonja Albrink (CD) og Keld Albrechtsen (EL)