Luk

Luk
Luk

Luk

F 62 På baggrund af Folketingets vedtagelse nr. V 61 om en udvikling af fiskeriet bedes ministeren redegøre for regeringens drøftelser med fiskerisektoren om en revision af den danske fiskeriforvaltning og om regeringens forslag til en tilpasning af fiskeriforvaltningen i det pelagiske fiskeri og industrifiskeriet, om en udvikling af forvaltningen af de demersale fiskerier og en udvikling af kystfiskeriet samt regeringens vurdering af menneskelige og naturgivne påvirkninger af fiskebestandene og af bundslæbende fiskeredskabers påvirkning af havbunden.

Til: Fødevareminister Ritt Bjerregaard ()
Samling: 2000-01
Status: Foretaget
Foretaget sammen med F 60.

Under forhandlingen fremsattes følgende:

Forslag til vedtagelse:

V 117. Af Ole Vagn Christensen (S), Jens Kirk (V), Lene Espersen (KF), Christian H. Hansen (DF), Annie Lunde Hansen (CD), Vibeke Peschardt (RV), Ole M. Nielsen (KRF), Mogens Andreasen (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP).

Fremsat ............... FF 8196
Vedtaget ............... FF 8245

V 118. Af Kristen Touborg (SF) og Keld Albrechtsen (EL).

Fremsat ............... FF 8202
Bortfaldet .............. FF 8245

Fuld tekst:

V 117. Af Ole Vagn Christensen (S), Jens Kirk (V), Lene Espersen (KF), Christian H. Hansen (DF), Annie Lunde Hansen (CD), Vibeke Peschardt (RV), Ole M. Nielsen (KRF), Mogens Andreasen (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP):

»Folketinget tager fødevareministerens redegørelse til efterretning og opfordrer på grundlag af denne regeringen til

— at fremme en dansk fiskeriforvaltning tilpasset kravene i de forskellige dele af dansk fiskeri, hvor en modernisering, fomyelse samtidig med en reduktion af fiskerflåden skal sikre et langsigtet, stabilt og bæredygtigt fiskeri med en modeme flåde af passende størrelse i forhold til fangstmulighederne og et fortsat bredt geografisk baseret lokalt fiskeri.

Og til gennemførelse heraf

— at udvikle kystfiskeriet gennem en fiskeriregulering, hvor kystfartøjer med lokal tilknytning tilbydes årskvoter, og hvor de små havnes udviklingsmuligheder styrkes gennem oplysning, pilotprojekter og bedre anvendelse af de eksisterende støtteordninger,

— at fremme et selektivt og skånsomt fiskeri i EU og den nationale forvaltning af de demersale fiskerier,

— inden 1. november 2002 at gennemføre en forvaltningsordning for sildefiskeriet i form af en 5-årig ordning med en betinget forlængelse på 3 år med flerårige overdragelige kvoteandele, som angivet i regeringens forslag, hvor inddragelse af eventuelle ændringsforslag, som organisationerne i enighed måtte nå frem til, kan indpasses,

— at fremme en bedre udnyttelse af fiskebestandene gennem et forbud mod udsmid af fisk, der kan landes lovligt,

— at målrette fiskeriforskningen til fremme af disse mål og tillige til udvikling af et grundlag for en mere målrettet anvendelse af naturbeskyttelseshensyn i de marine havområder,

— inden 1. januar 2007 at afgive en redegørelse for virkningeme af den nye fiskeriforvaltning og om regeringens tanker for de forvaltningsprincipper, der herefter skal finde anvendelse,

— inden 1. november 2002 at vurdere udnyttelsen af FIUF-programmet og dets bevillingsmæssige grundlag.«

V 118. Af Kristen Touborg (SF) og Keld Albrechtsen (EL):

»Idet Folketinget konstaterer, at resultatet af regeringens drøftelser med fiskerisektoren ikke har ført til en tilfredsstillende fremtidig fiskeriforvaltning, undtaget for kystfiskeriet, opfordrer Folketinget regeringen til at fremlægge en ny dansk fiskeriforvaltning inden næste folketingssamlings begyndelse efter følgende principper

— den fremtidige fiskeriforvaltning må ikke indeholde elementer af en samfundsmæssig foræring af kapitaliserbare individuelle omsættelige kvoter ud fra f.eks. et historisk fiskeri og/eller ejerandele af bestemte fartøjstyper eller uigennemskuelige selskabskonstruktioner,

— formålet med fomyelsen og tilpasningen af fiskeriflåden (herunder støtteordninger, præferencer og kvoteordninger) skal først og fremmest være at fremme et miljø- og energimæssigt bæredygtigt konsumfiskeri med høj spisekvalitet,

— at udarbejde præcise og konkrete politikforslag til et økologisk bæredygtigt, selektivt og miljøskånsomt konsumfiskeri i EU — som en vigtig del af Danmarks bidrag til høringsprocessen i forbindelse med EU's fiskerigrønbog om udformningen af EU's fremtidige fiskeriforvaltning. Større maskestørrelser i de forskellige fiskerier og forbud mod udsmid bør indgå,

— muligheden for at friholde bestemte havbundsområder for fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber undersøges, herunder om naturbeskyttelsesloven kan finde anvendelse - eller om der er behov for lovændringer,

— at udvikle kystfiskeriet gennem en fiskeriregulering, hvor kystfartøjer med lokal og traditionel tilknytning tilbydes en fast andel af den samlede nationale kvote, og hvor de små havne og landingspladsers udviklingsmuligheder styrkes gennem oplysning, pilotprojekter, afsætningsfremme og bedre anvendelse af de eksisterende støtteordninger.«

Afstemning:

V 117 vedtaget med 91 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, KRF, Mogens Andreasen (UP), Kim Behnke (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP)) mod 12 (SF og EL).

V 118 var dermed bortfaldet.
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Mogens Andreasen (UFG), Jens Kirk (V), Lene Espersen (KF), Kristen Touborg (SF), Vibeke Peschardt (RV), Christian H. Hansen (DF), Annie Lunde Hansen (CD), Ole M. Nielsen (KrF) og Keld Albrechtsen (EL)