Luk

Luk
Luk

Luk

L 115 Forslag til lov om tilskud til visse miljøvenlige lastbiler.

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Optaget 13/12 2000 FF 2524 af Skatteudvalget (SAU).

Efter loven kan der ydes tilskud på 10.000 kr. pr. bil til visse miljøvenlige lastbiler. For at få tilskud skal lastbilerne opfylde de skærpede normer med hensyn til udslippet af sundhedsskadelige stoffer, som efter EU-reglerne ellers først træder i kraft pr. 1. oktober 2001.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at det var et led i udmøntningen af finanslovaftalen for 2001.

Formålet med lovforslaget var at fremskynde udbredelsen af mere miljøvenlige lastbiler.

Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, KRF, FRI, Mogens Andreasen (UP) og Frank Dahlgaard (UP)) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Bjarne Laustsen (S), Erik Jacobsen (V), Eva Bente Møller (KF), Ole Sohn (SF), Anders Samuelsen (RV), Annette Jørgensen (DF), Jette Gottlieb (EL), Ole M. Nielsen (KrF) og Kim Behnke (FRI)