Luk

Luk
Luk

Luk

L 126 Forslag til lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

Af: Forsvarsminister Hans Hækkerup (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 126 og L 127.

Efter 1.beh henvist til Forsvarsudvalget (FOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven afløser den tidligere lov om forsvarets formål, opgaver og organisation, jf. lov nr. 909 af 8. december 1993. Der foretages en sikkerhedspolitisk ajourføring af forsvarets formål, opgaver og organisation, således at danske militære bidrag til internationale operationer og samarbejde tillægges prioritet.

Lovforslaget var baseret på anbefalingerne i beretningen »Fremtidens Forsvar«, der blev udgivet i december 1998 af Forsvarskommissionen af 1997.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget havde den sik- kerhedspolitiske udvikling siden begyndelsen af 1990'erne betydet, at Danmark kunne nyde godt af en sikkerhedspolitisk geografisk placering, der indebar tryghed nærmest uden fortilfælde.

Den høje grad af sikkerhed tillod en omprioritering af forsvarets opgaver, således at bidrag til NATO's reaktionsstyrker samt deltagelse i internationale operationer og andre former for internationalt samarbejde blev tillagt højere prioritet. De egentlige forsvarsopgaver blev imidlertid fastholdt som en uadskillelig del af formålet med forsvaret. Forsvarets formål var fortsat at bidrage til at fremme fred og sikkerhed.

Lovforslaget vedtaget med 93 stemmer (S, V, KF, DF, CD, RV, KRF, Mogens Andreasen (UP), Kim Behnke (UP) og Thorkild B. Fransgaard (UP)) mod 12 (SF og EL).
Partiernes ordførere
Lotte Bundsgaard (S), Poul Andersen (S), Svend Aage Jensby (V), Helge Adam Møller (KF), Villy Søvndal (SF), Morten Helveg Petersen (RV), Annette Jørgensen (DF), Arne Melchior (CD) og Tom Behnke (FRI)