Luk

Luk
Luk

Luk

L 132 Forslag til lov om ændring af lov om renter ved forsinket betaling m.v.

(Loft over rykkergebyrer m.v. i forbrugerforhold).

Af: Justitsminister Frank Jensen (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Retsudvalget (REU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven fastsætter en maksimumgrænse på 100 kr. for hver rykkerskrivelse, dog højst for 3 skrivelser vedrørende samme ydelse. Ligeledes fastsættes grænsen for inkassogebyr til 100 kr.

Det fremgik af bemærkningerne, at lovforslaget havde til formål at fastsætte et generelt loft over rykkergebyrer m.v. i forbrugerforhold og dermed at skabe en klarere retsstilling på dette område.

Forbrugerombudsmanden udarbejdede i 1999 et udkast til vejledning om principperne for erhvervsdrivendes rykkerprocedurer over for forbrugere. Udkastet blev forelagt for de berørte brancheorganisationer, men Forbrugerombudsmanden undlod at udsende vejledningen, da han ikke skønnede, at den ville blive fulgt af de erhvervsdrivende. Forbrugerombudsmanden havde i stedet opfordret Justitsministeriet til, at der ved lovgivning blev indført et loft over rykkergebyrer, idet der var megen usikkerhed på området.

Lovforslaget vedtaget med 102 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, EL, KRF, Mogens Andreasen (UP) og Frank Dahlgaard (UP)) mod 1 (Kim Behnke (UP)).
Partiernes ordførere
Per Kaalund (S), Knud Enggaard (V), Gitte Seeberg (KF), Anne Baastrup (SF), Gunhild Husum (RV), Peter Skaarup (DF), Sonja Albrink (CD), Frank Aaen (EL), Jann Sjursen (KrF) og Tom Behnke (FRI)