Beh sammen: L 138 og L 139.

Efter 1.beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Efter 2.beh henvist til fornyet beh i Erhvervsudvalget (ERU).

Loven medfører en række ændringer af reglerne for aflæggelse af årsregnskab, hvoraf nogle hovedelementer er:

- Reglerne om aflæggelse af årsregnskab m.v. samles i én lov.

- Begrebet årsrapport indføres som fællesbetegnelse for årsregnskab (samt evt. koncernregnskab), ledelsesberetning, ledelsespåtegning og evt. supplerende beretninger.

- Loven opbygges efter en såkaldt byggeklodsmodel med 4 regnskabsklasser, benævnt A-D. Princippet er, at små virksomheder skal følge forholdsvis færre regler, mens større virksomheder skal følge flere regler.

- Udgangspunktet for måling af aktiver m.v. er opgørelse til dagsværdi i modsætning til hidtil gældende regler, hvorefter opgørelse er sket til anskaffelses- eller kostprisen.

- Større virksomheders årsrapport skal indeholde flere oplysninger end hidtil såsom angivelse af særlige risici, vidensressourcer og miljøforhold.

Loven giver desuden mulighed for at oprette et uafhængigt standardudstedende organ til at varetage opgaverne med at udarbejde udfyldende og supplerende regnskabsstandarder.

Det fremgik af bemærkningerne, at hovedformålet med lovforslaget var at modernisere årsregnskabslovgivningen, især set i lyset af den internationale udvikling. Endvidere fremgik det, at grundlaget for lovforslaget var de europæiske regnskabsdirektiver (direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF). Lovforslaget byggede desuden på en rapport fra Regnskabsrådet.

Lovforslaget fik sin endelige udformning efter vedtagelsen af en række ændringsforslag.

Erhvervsministeren tilkendegav i forbindelse med udvalgsbehandlingen, at der ville blive iværksat et udredningsarbejde omkring koncernbegrebet.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 99 stemmer.