Luk

Luk
Luk

Luk

L 159 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. og lov om delpension.

(Ændringer i reglerne om efterløn og delpension som følge af ændringer i pensionsbeskatningsloven, kildeskatteloven m.v.).

Af: Arbejdsminister Ove Hygum ()
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Arbejdsmarkedsudvalget (AMU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven giver medlemmer af en arbejdsløshedskasse med ret til efterløn mulighed for at indbetale på en § 15 A-pensionsordning i henhold til pensionsbeskatningsloven, hvis indbetalingerne løbende tillægges opgørelsen af pensionsformuen.

Lovforslaget var en konsekvens af, at pensionsbeskatningsloven i december 2000 blev ændret således, at selvstændige efter det fyldte 55. år fik mulighed for at indbetale til en pensionsordning efter fordelagtige skatteregler.

Lovforslaget vedtaget med 97 stemmer (S, V, KF, SF, DF, CD, RV, KRF, Mogens Andreasen (UP) og Kim Behnke (UP)) mod 3 (EL).
Partiernes ordførere
Ole Vagn Christensen (S), Jens Vibjerg (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Anne Baastrup (SF), Klaus Kjær (DF), Jette Gottlieb (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)