Luk

Luk
Luk

Luk

L 162 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger.

(Indførelse af en grundtakstmodel for visse sociale serviceydelser i stedet for delt finansiering).

Af: Socialminister Henrik Dam Kristensen (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indfører en ny udgiftsstruktur (grundtakstmodellen) for de sociale ydelser, hvor finansieringen er delt mellem kommunen og amtskommunen. Efter loven skal den myndighed, der har pligt til at yde hjælpen, betale for udgifterne. På visse områder indføres et grundtakstbeløb. Kommuner, der vælger at bruge amtskommunale ydelser, betaler grundtakstbeløbet herfor.

Loven giver socialministeren hjemmel til at kræve, at der fastlægges standarder for kvaliteten af de tilbud, der ydes på voksenområdet.

Endelig indføres en konsulentfunktion på handicapområdet.

Lovforslaget blev fremsat som led i aftalen mellem regeringen og de kommunale parter for 2000 og i forlængelse af en aftale indgået mellem regeringen, V, KF og CD. Ifølge bemærkningerne var hensigten med lovforslaget bl.a. at stimulere decentraliseringen og sætte fokus på effekt og kvalitet i de sociale tilbud.

Lovforslaget vedtaget med 83 stemmer (S, V, KF, CD, RV, Mogens Andreasen (UP) og Kim Behnke (UP)) mod 19 (SF, DF og EL); 2 (KRF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Jørn Pedersen (S), Erik Larsen (V), Knud Erik Kirkegaard (KF), Anne Baastrup (SF), Aase D. Madsen (DF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Keld Albrechtsen (EL) og Tove Videbæk (KrF)