Luk

Luk
Luk

Luk

L 186 Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed.

(Udstedelse af attester i henhold til Schengenkonventionens artikel 75).

Af: Sundhedsminister Arne Rolighed ()
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Sundhedsudvalget (SUU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Med loven skabes der hjemmel til, at indehaverne af apoteksbevillinger får kompetence til at udstede attester, som gør, at rejsende på en let og overkommelig måde kan dokumentere over for udenlandske kontrolmyndigheder, at de lægemidler indeholdende euforiserende stoffer, der medbringes på rejsen, er til eget brug som led i en medicinsk behandling.

Det fremgik af bemærkningerne, at Schengenkonventionens artikel 75 indebar, at bestemmelsen skabte en forpligtelse for kontrolmyndighederne i de enkelte Schengenlande til at anerkende attester, der var udstedt af de kompetente myndigheder i de andre Schengenlande, samt en forpligtelse for Schengenlandene til at tilbyde en attestordning til borgerne.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 113 stemmer.
Partiernes ordførere
Dorte Bennedsen (S), Preben Rudiengaard (V), Anni Svanholt (SF), Birthe Skaarup (DF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Keld Albrechtsen (EL) og Tove Videbæk (KrF)