Luk

Luk
Luk

Luk

L 224 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer.

(Generel afgiftsfritagelse ved forbrænding og midlertidig afgiftsfritagelse ved deponering i forbindelse med forebyggelsen af BSE).

Af: Skatteminister Frode Sørensen (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven afgiftsfritager kød- og benmel og fedt, som forbrændes, når materialet som led i forebyggelsen af kogalskab (BSE) ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen. Loven fritager endvidere midlertidigt i 2 år slagger og aske, som stammer fra forbrændingen, fra affaldsafgiften ved deponering.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at afgiftsfritagelsen af kød- og benmel, fedt og aske/slagger fra forbrænding af kød- og benmel skulle understøtte regeringens bestræbelser på at forebygge forekomst af kogalskab (BSE). Den midlertidige 2-årige afgiftsfritagelse for deponering af aske/slagger fra forbrændingen var begrundet i, at der ikke i dag fandtes genanvendelsesmetoder for aske/slagger, men det forventedes, at sådanne metoder blev udviklet i løbet af 2 år.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 107 stemmer.
Partiernes ordførere
Erik Mortensen (S), Eva Bente Møller (KF), Aage Frandsen (SF), Anders Samuelsen (RV), Svend Aage Fauerholdt (DF), Frank Aaen (EL) og Flemming Kofod-Svendsen (KrF)