Luk

Luk
Luk

Luk

L 23 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Makedonien.

Af: Skatteminister Ole Stavad (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 22, L 23, L 24 og L 25.

Efter 1.beh henvist til Skatteudvalget (SAU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven bemyndiger regeringen til at tiltræde en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Makedonien og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt.

Det fremgik af lovforslagets bemærkninger, at overenskomsten i vidt omfang baserede sig på den af OECD udarbejdede modeloverenskomst.

Overenskomsten skulle med hensyn til forholdet mellem Danmark og Makedonien erstatte overenskomsten mellem Danmark og Jugoslavien fra 1981. En af de væsentligste forskelle mellem den gamle og den nye overenskomst var, at pensioner og andet vederlag i forbindelse med tidligere ansættesforhold i fremtiden ville blive beskattet i kildestaten.

Lovforslaget vedtaget med 95 stemmer (S, V, KF, SF, CD, RV, EL, KRF, FRI og Mogens Andreasen (UP)) mod 7 (DF).
Partiernes ordførere
Hugo Sørensen (S), Svend Aage Jensby (V), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Anders Samuelsen (RV), Klaus Kjær (DF), Frank Aaen (EL), Flemming Kofod-Svendsen (KrF) og Kim Behnke (FRI)