Luk

Luk
Luk

Luk

L 230 Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

(Programfordeling i fællesantenneanlæg).

Af: Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Efter 1.beh henvist til Kulturudvalget (KUU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven sikrer, at forbrugerne får adgang til at købe en programpakke, som enten alene indeholder de såkaldte »must carry«-programmer eller alene indeholder disse programmer og andre ikkebetalings-tv-programmer.

Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at i forbindelse med, at IT- og Forskningsministeriet ophævede bekendtgørelse om programudbud i fællesantenneanlæg m.v., ønskede regeringen bestemmelsen i bekendtgørelsen om en »basispakke« videreført i radio- og fjernsynsloven for at sikre, at ingen blev tvunget til at købe en programpakke, som eksempelvis indeholdt dyre betalings-tv-kanaler, for at kunne modtage de programmer, som fællesantenneanlæggene er forpligtede til at fordele, herunder programmer fra DR og TV 2.

Lovforslaget vedtaget med 96 stemmer (S, V, SF, DF, CD, RV, KRF, Mogens Andreasen (UP) og Kim Behnke (UP)) mod 3 (EL); 9 (KF) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Thomas Adelskov (S), Kim Behnke (UFG), Jens Rohde (V), Brian Mikkelsen (KF), Aage Frandsen (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Poul Nødgaard (DF), Peter Duetoft (CD), Frank Aaen (EL) og Tove Videbæk (KrF)