Luk

Luk
Luk

Luk

L 238 Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

(Forlængelse af barselorloven og af dagpengeperioden ved barsel og adoption).

Samling: 2000-01
Status: Bortfaldet
Lovforslaget indebar en forlængelse af barselorloven fra 26 uger til 48 uger. Fraværsretten i de første 14 uger efter fødslen var uændret, mens fraværsretten i de resterende 34 uger skulle kunne udnyttes af en af forældrene ad gangen.

Der var endvidere mulighed for at konvertere de foreslåede 22 ugers ekstra barselorlov helt eller delvis til orlov på halv tid, hvilket ville indebære en tilsvarende forlængelse af fraværsperioden.

Forslagsstillerne havde tidligere fremsat beslutningsforslag nr. B 152 om 1 års barselorlov.

Lovforslaget var baseret på det forslag, som Venstre og Det Konservative Folkeparti havde beskrevet i en pressemeddelelse af 10. maj 2001. Senere fremsatte disse to partier beslutningsforslag nr. B 200 om 1 års fleksibel barselorlov.

Der henvises endvidere til beslutningsforslag nr. B 117, der også omhandlede en forlængelse af barselorloven.