Luk

Luk
Luk

Luk

L 54 Forslag til lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love.

(Ændring af regler om personlige tillæg, helbredstillæg og forhøjelse af satser).

Af: Socialminister Henrik Dam Kristensen (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 54 og L 55.

Efter 1.beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven indfører et helbredstillæg og en række ændringer vedrørende beregningen af varmetillæg for pensionister. Desuden forhøjer loven satserne for pensionstillæg, kontanthjælp, introduktionsydelse og SU-stipendium.

Lovforslaget blev fremsat som led i aftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten om finansloven for 2001. Hensigten med lovforslaget var at gennemføre en række forbedringer for de økonomisk dårligst stillede pensionister.

Forhøjelsen af satserne blev indført som kompensation for den fastfrysning af personfradraget, som blev vedtaget med L 52, jf. omtalen ovenfor.

Lovforslaget vedtaget med 70 stemmer (S, SF, DF, CD, RV, EL, KRF og Mogens Andreasen (UP)) mod 2 (FRI); 36 (V, KF og Frank Dahlgaard (UP)) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Grete Schødts (S), Erik Larsen (V), Pia Christmas-Møller (KF), Villy Søvndal (SF), Aase D. Madsen (DF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Helge Bo Jensen (EL), Tove Videbæk (KrF) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)