Luk

Luk
Luk

Luk

L 6 Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandsret for Grønlands hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland.

Af: Finansminister Mogens Lykketoft (S)
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Beh sammen: L 6 og L 7.

Efter 1.beh henvist til Udvalget vedrørende Grønlandslove (GLU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven udvider Tjenestemandsretten for Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes Tjenestemænd i Grønlands kompetence til at omfatte behandling af sager om overtrædelse af og fortolkning af hovedaftaler. Loven indfører endvidere bestemmelser om dommernes og stedfortrædernes habilitet m.v.

Lovforslaget blev fremsat efter anmodning fra Grønlands hjemmestyre. Lovforslaget bragte reglerne i overensstemmelse med reglerne om Tjenestemandsretten og den kommunale tjenestemandsret samt med de regler, som blev foreslået i L 7, jf. omtalen nedenfor.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 106 stemmer.
Partiernes ordførere
Hans-Pavia Rosing (S), Harald Kjøller (V), John Vinther (KF), Inga-Britt Olsen (SF), Dorit Myltoft (RV), Svend Aage Fauerholdt (DF), Yvonne Herløv Andersen (CD), Ole Donner (UFG), Jette Gottlieb (EL), Jens Ove Kjeldsen (KrF) og Thorkild B. Fransgaard (FRI)