Luk

Luk
Luk

Luk

L 83 Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler.

(Udvidelse af dispensationsadgang m.v.).

Af: Undervisningsminister Margrethe Vestager ()
Samling: 2000-01
Status: Stadfæstet
Titel ændret 7/12 2000 fra: Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Udvidelse af dispensationsadgang).

Efter 1.beh henvist til Uddannelsesudvalget (UDU).

Efter 2.beh direkte overgang til 3.beh.

Loven medfører, at kvoten for produktionsskolernes adgang til at give dispensation til medregning af mere end ét års produktionsskoleophold øges fra 5 til 10 pct.

Lovforslaget var et led i aftalen mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om finansloven for 2001.

Formålet med lovforslaget var at lempe adgangen for produktionsskolerne til at give dispensation, idet den hidtidige kvote på 5 pct. havde vist sig at være utilstrækkelig til at imødekomme dispensationsbehovet for den særlige gruppe unge, der har behov for et længerevarende forløb på en produktionsskole.

Lovforslaget vedtaget med 84 stemmer (S, KF, SF, DF, CD, RV, EL, KRF, FRI og DMF) mod 31 (V og Frank Dahlgaard (UP)).
Partiernes ordførere
Carsten Hansen (S), Gitte Lillelund Bech (V), Brian Mikkelsen (KF), Ole Sohn (SF), Henrik Svane (RV), Christian H. Hansen (DF), Annie Lunde Hansen (CD), Søren Kolstrup (EL) og Tove Videbæk (KrF)