Luk

Luk
Luk

Luk

B 1 Indstilling fra Udvalget til Prøvelse af Valgene.

Af: ()
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: 1. behandling/vedtaget
Med Folketingets vedtagelse af indstillingen fra Udvalget til Prøvelse af Valgene godkendes de valg, der er afholdt i Danmark og på Færøerne, herunder valget af 175 kandidater i Danmark og 2 kandidater på Færøerne.

På grundlag af Rigsombudsmandens foreløbige opgørelse af valget i Grønland godkendes endvidere de 2 valgte kandidater i Grønland. Folketinget foretog den endelige godkendelse af valget af de 2 kandidater i Grønland den 18. april 2002 på baggrund af den af Rigsombudsmanden endeligt udarbejdede valgbog, der blev oversendt til Folketinget den 3. april 2002.

Udvalgets betænkning og indstilling indeholdt en gennemgang af valgene i Danmark, i Grønland og på Færøerne på grundlag af det fremsendte materiale fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

For valget i Danmarks vedkommende indeholdt betænkningen og indstillingen en gennemgang af ministeriets redegørelse vedrørende stemmesedler, valgbøger, fejl eller mangler ved valgbøgernes førelse og de valgbøgerne tilførte bemærkninger. Ugyldige stemmer og brevstemmer var dog ikke taget i betragtning.

De 18 klager, der forelå vedrørende valghandlingen i Danmark, og de 2 klager vedrørende valghandlingen på Færøerne blev gennemgået. Ingen af klagerne gav udvalget anledning til ændringer i de foretagne valg.

Udvalget indstillede således enstemmigt, at de i Danmark, i Grønland og på Færøerne afholdte valg af medlemmer til Folketinget og de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremsendte beregninger og opgørelser godkendtes, dog således at godkendelsen for valget i Grønland kun var foreløbig.

Beslutningsforslaget vedtaget enstemmigt med 155 stemmer.
Partiernes ordførere
Erik Larsen (V)