Luk

Luk
Luk

Luk

B 53 Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af Måltidets Hus.

Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: 2. behandlet/Forkastet
Efter 1. beh henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

2. (sidste) beh afbrudt og forsl henvist til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at opretholde bevillingen til Måltidets Hus.

Det fremgik af bemærkningerne, at beslutningsforslaget skulle ses i sammenhæng med regeringens udspil »Mere velfærd og mindre bureaukrati - sanering af råd, nævn, udvalg og centre« fra januar 2002, hvoraf det bl.a. fremgik, at regeringen ville skrinlægge oprettelsen af Måltidets Hus.

Efter forslagsstillernes opfattelse burde oprettelsen af Måltidets Hus fastholdes som et centralt element i indsatsen for at styrke den danske madkvalitet i såvel private som professionelle sammenhænge. Fastholdelsen skulle endvidere sikre den planlagte 3-årige uddannelse til kulturgastronom, da der hidtil havde manglet videregående uddannelsesmuligheder inden for området.

Beslutningsforslaget forkastet, idet 43 (S, SF, RV og EL) stemte for, 58 (V, DF, KF og KRF) imod.
Partiernes ordførere
Henrik Vestergaard (V), Ritt Bjerregaard (S), Christian H. Hansen (DF), Else Theill Sørensen (KF), Jørn Jespersen (SF), Martin Lidegaard (RV), Søren Søndergaard (EL) og Ole M. Nielsen (KrF)