Luk

Luk
Luk

Luk

L 113 Forslag til lov om ændring af lov om jernbanesikkerhed m.v.

(Jernbanetilsynets kompetencer m.v., promillegrænser).

Af: Trafikminister Flemming Hansen (KF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Trafikudvalget (TRU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven præciserer bl.a. Jernbanetilsynets hjemmel til at godkende delsystemer under jernbaneinfrastruktur samt rullende materiel. Endvidere indfører loven strafansvar for personer, der har indtaget alkohol eller andre bevidsthedsforstyrrende stoffer i forbindelse med udførelsen af sikkerhedsklassificerede funktioner.

Ifølge bemærkningerne var der et behov for en opdatering af hjemmelsgrundlaget for Jernbanetilsynets ansvar og arbejdsopgaver. Desuden var der behov for at formulere en klar strategi for Jernbanetilsynets varetagelse af sine myndighedsopgaver.

Et ændringsforslag fra trafikministeren indførte krav om, at der skal foreligge en retskendelse, før Jernbanetilsynet kan foretage undersøgelser, som er omfattet af grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed.

Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 108 stemmer.
Partiernes ordførere
Gudrun Laub (V), Jytte Wittrock (S), Jørn Dohrmann (DF), Margrete Auken (SF), Martin Lidegaard (RV) og Keld Albrechtsen (EL)