Luk

Luk
Luk

Luk

L 119 Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boliger for ældre og personer med handicap og lov om boligbyggeri.

(Frit valg af ældreboliger m.v. og bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner).

Af: Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (KF)
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Efter 1. beh henvist til Boligudvalget (BOU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven medfører,

- at ældre og handicappede boligsøgende frit kan vælge bolig. Loven skal endvidere hindre ufrivillig adskillelse af ægtepar m.fl. i forbindelse med den ene parts behov for pleje,

- at selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre får bedre vilkår, ved at ældre og handicappede får valgfrihed mellem kommunale og private boligtilbud, samt

- at der indføres en særordning for 4. Maj Kollegier, der har modtaget eller modtager offentlig støtte til renoveringsarbejder m.v.

Lovforslaget indgik som en del af regeringsprogrammet »Vækst, velfærd - fornyelse«, hvor der blev stilet mod, at borgernes ønsker og behov styrede systemerne og ikke omvendt. Lovforslaget lagde som led i udmøntningen af regeringens fritvalgspakke på ældreområdet derfor op til valgfrihed.

Lovforslaget var ligeledes et led i gennemførelsen af aftalen om finansloven for 2002 mellem regeringen og Dansk Folkeparti og udmøntede Kristeligt Folkepartis beslutningsforslag nr. B 76 fra folketingsåret 2000-01, jf. omtalen i Årbog & Registre 2000-01 side 245.

Lovforslaget skulle ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 167. Der henvises til omtalen af dette forslag.

Afstemning:

Lovforslaget vedtaget med 76 stemmer (V, DF, KF, SF, EL og KRF) mod 37 (S og RV).
Partiernes ordførere
Inge-Lene Ebdrup (V), Carsten Bo Jensen (S), Freddie H. Madsen (DF), Carina Christensen (KF), Morten Homann (SF), Margrethe Vestager (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Tove Videbæk (KrF)