Luk

Luk
Luk

Luk

L 192 Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. og andre love samt om ophævelse af lov om Telestyrelsen.

(Tilpasning af telereguleringen, ophævelse af revisionsbestemmelse og ophævelse af lov om Telestyrelsen).

Af: Videnskabsminister Helge Sander ()
Samling: 2001-02 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Titel ændret 16/5 02 fra: Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. og om ophævelse af lov om Telestyrelsen.

Beh sammen: L 192 og L 193.

Efter 1. beh henvist til Forskningsudvalget (FKU).

Efter 2. beh direkte overgang til 3. beh.

Loven indebærer, at lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet ændres, for så vidt angår fast operatørvalg og videredirigering, og den indeholder en hjemmel, der sikrer overholdelse af en EU-forordning.

Loven medfører samtidig, at revisionsbestemmelsen vedrørende afgørelses- og klagestrukturen i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. ophæves, samt at lov om Telestyrelsen ophæves.

Det overordnede formål med lovforslaget var at foretage en tilpasning af dele af telelovgivningen til udviklingen og konkurrencen på telemarkedet.

Lovforslaget vedtaget med 106 stemmer (V, S, F, KF, SF, RV og KRF) mod 2 (EL).
Partiernes ordførere
Tina Nedergaard (V), Thomas Adelskov (S), Mikkel Dencker (DF), Pia Christmas-Møller (KF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Margrethe Vestager (RV), Keld Albrechtsen (EL) og Bodil Kornbek (KrF)