Luk

Luk
Luk

Luk

B 51 Forslag til folketingsbeslutning om ajourføring af revisions-, regnskabs- og selskabslovgivningen.

Samling: 2002-03
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Erhvervsudvalget (ERU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at sikre ajourføring af revisions-, regnskabs- og selskabslovgivningen.

Forslagsstillerne ønskede, at man fik de nye internationale standarder på området ind i dansk erhvervslovgivning. Der var tale om inspiration fra primært USA (på baggrund af bl.a. Enronsagen), England og Tyskland, men også fra Europa-Kommissionen og fra OECD. Endvidere var der en række anbefalinger fra Revisionskommissionen i dens betænkning fra januar 2002 og fra det såkaldte Nørbyudvalg.

Forslagsstillerne lagde vægt på, at øget åbenhed og gennemsigtighed gennem skærpelse af standarder og normer for god virksomhedsledelse kunne øge virksomhedernes selvjustits.
Partiernes ordførere
Erik Larsen (V), Jan Trøjborg (S), Colette L. Brix (DF), Charlotte Dyremose (KF), Ole Sohn (SF), Elsebeth Gerner Nielsen (RV), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Mogens Nørgård (KrF)